Lidt om fastfood i Malmø.

Burgere:
Der er selvfølgelig både McDonalds og Burger King en del steder i Malmø. Så vidt jeg kan se er priserne lidt lavere end i Danmark. For nyligt er den svenske burgerkæde Max også kommet til Malmø. De ligger på Stortorget. Kæden er startet i det nordlige Sverige og har bredt sig sydpå. Svenskere kender ikke “Pomfrit-sauce”. Der er kun ketchup at vælge mellem.
Kebab, Shawama og Falafel:

Det kan købes måske 100 steder i Malmø til rimelige priser, dog ikke rigtigt på gågaden eller Centralstationen. Der dog et enkelt nær Centralen på den anden side af kanalen. (ved kanalrundfarten). Selv om man skulle tro at Kebab er en international ret, så smager de ikke helt som de gør i København. Jeg tror det er fordi man bruger syltet agurk i stedet for frisk i Malmø. Der er normalt tre slags dressing: Mild, stærk og hvidløg. De fleste bestiller dog “blandat”, som er lidt af hver slags.
Kylling:
Nogle af shawama-stederne har også grillet kylling. Bl.a. Orient Grill på S. Förstadsgatan. De grilles i lang tid på roterende spyd i en stor gasgrill ovn og kan tit ses i vinduet. Jeg vil anbefale at prøve en, de smager meget bedre end en friturestegt grillkylling. De serveres enten svøbt ind i et tyndt brød eller som menu (tallirk) med pommes frites eller ris og salat. Det kan drille lidt med sproget når man skal bestille den. Det staves næsten ens: Kyckling, men det udtales “sjyk’ling”.
Kinesisk, thai og andet:
Findes mange steder i Malmø. Også til lave priser.
Pølser:
Man plejer vist at sige man ikke kan få røde pølser i Sverige. Sådan var det sikkert også engang, men ikke idag. Der er kæde af forsvenskede pølsemænd, Pölsemannen. i Malmø nu. Prisernene er også næsten som i København.
Den traditionelle:
Den mest typiske svenske fast food er nok kødboller med kartoffelmos. Der er ikke lige så mange steder der har det, som shawama. Kig evt. efter “Fyrkanten” eller “Sibyllas”. Der ligger bl.a. en på “Møllan”

Hvad med dig? Hvad spiste DU sidst du var i Malmø? Og hvad syntes du om det?

3 tanker om "Lidt om fastfood i Malmø."

  1. Vi fik kaffe og bagettes på Waynes Coffe på Stortorvet.
    Jeg fik en med noget rejehalløj, den var ret OK.